Klima og sundhed
Vi gør vores bedste for at orientere os i forhold til de store, for os særligt relevante, FN-verdensmål, „FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling“.
FN’s verdensmål nr. 3 er: Sundhed og trivsel”. Dette mål er en direkte forudsætning for FN’s mål nr. 12, som er særligt relevant for sundhedsbranchen: „Ansvarligt forbrug og produktion“. Hvorfor? Fordi bæredygtigt forbrug har en umiddelbar indflydelse på vores klima – og det er det centrale formål med FN’s mål nr. 13: Bæredygtig „Klimaindsats“!
At klimaændringer har en direkte indvirkning på menneskers sundhed, er nu videnskabeligt påvist og genstand for systematisk forskning. Særligt informativt i denne sammenhæng er resultaterne af den store undersøgelse, som er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift „The Lancet“ i 2021, og som mere end 30 uafhængige, tværfaglige institutioner med engagement fra FN-organisationer har deltaget i.
Således er sammenhængen mellem klimaændringer og den øgede sundhedsrisiko med betydeligt højere dødelighed klart dokumenteret.
Et af de vigtigste resultater af Lancet-undersøgelsen er både skræmmende og opmuntrende: Med en konsekvent klimapolitik vil man i 2040 være i stand til at forhindre ca. 165.000 for tidlige dødsfald om året alene i Tyskland. Vi gør vores bedste for at orientere os i forhold til de store, for os særligt relevante FN-verdensmål, „FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling“.
Klimaændringer: Menneskets sundhed og øget risiko
Konsekvenserne af klimaændringerne er en stigning i den globale gennemsnitstemperatur, en stigning i ekstreme vejrforhold, som f.eks. tørke eller kraftige regnskyl og en dermed forbundet trussel mod fødevarekæden, forsuring af havene og det, der direkte påvirker os mennesker: En stigning i sundhedsmæssige risici.
WHO regner med, at klimaændringerne i 2030 og 2050 vil forårsage 250.000 ekstra dødsfald om året i hele verden. Ifølge skønnede vurderinger vil de direkte omkostninger i forbindelse med sundhedsskader indtil 2030 beløbe sig til 2–4 mia. US-$ pr. år (WHO pressemeddelelse, 27.06.2018).
Klimaændringer, sundhed og stigning i hjerte-kredsløbssygdomme
De direkte og umiddelbare følger af klimaændringerne omfatter øget termisk stress (hedebølger), hvilket øger risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdomme (hjerteanfald, slagtilfælde) eller luftvejssygdomme betydeligt. Til den sårbare befolkningsgruppe hører ældre mennesker samt mennesker med allerede eksisterende, alvorlige sygdomme. Men også småbørn er udsatte.
Det anerkendte, medicinske tidsskrift “The Lancet” offentliggør hvert år en rapport om forholdet mellem sundhed og klimaændringer, som udarbejdes i et uafhængigt og tværfagligt samarbejde mellem 35 akademiske institutioner og FN-organisationer. Ifølge rapporten steg den varmerelaterede dødelighed fra 2000 til 2018 med 53,7 % og toppede i 2018 med 296.000 dødsfald globalt set. De fleste dødsfald fandt sted i Japan (14.200 dødsfald), Kina (62.000 dødsfald) og Indien (31.000 dødsfald). Europa blev dog hårdest ramt (104.000 dødsfald, herunder 20.200 dødsfald i Tyskland).
Den ekstreme hedebølge i 2003 (juli og august) krævede 70.000 ofre i Europa. Alene i august måned var der yderligere ca. 45.000 dødsfald.
Forskerne forventer, at hedebølger vil forekomme hyppigere og med større intensitet. Ifølge WldO-rapporten „Climate and Health“ kan der forventes gennemsnitligt 4 hedebølger med i alt 23 meget varme dage om året i Tyskland inden udgangen af dette århundrede.
Ifølge Robert Koch Instituttets aktuelle rapport „Klimaændring og sundhed“ anslås det, at en stigning på 1 °C i den globale gennemsnitstemperatur kan medføre yderligere 350.000 dødsfald på verdensplan som følge af varmebetingede hjerte-kar-sygdomme eller luftvejsproblemer.
Klimaændringer giver særligt gunstige vilkår for spredning af mange infektionssygdomme. Der forventes således en stigning i antallet af fødevarerelaterede infektioner. Ifølge RKI går vurderinger, der er baseret på videnskabelige undersøgelser og modelberegninger, ud fra, at en gennemsnitlig temperaturstigning på 1 °C resulterer i en stigning på 4-5 % i forekomsten af fødevarerelateret gastroenteritis.
På samme måde vil en temperaturstigning forbedre levevilkårene for visse sygdoms-smittespredere, såsom flåter og resultere i en stigende udvidelse af deres udbredelsesområde og en forlængelse af deres aktivitetsfase, hvilket øger risikoen for vektorbårne infektionssygdomme (borrelia, tidlig sommer-meningoencephalitis).
Die Klimaveränderung begünstigt die Verbreitung vieler Infektionskrankheiten. So wird eine Zunahme lebensmittelbedingter Infektionen erwartet. Nach dem RKI gehen Schätzungen auf der Basis wissenschaftlicher Studien und Modellrechnungen davon aus, dass ein durchschnittlicher Temperaturanstieg um 1 °C zu einer Erhöhung der Inzidenz lebensmittelbedingter Gastroenteritiden um 4 – 5 % führt.
Ebenso wird ein Temperaturanstieg die Lebensbedingungen bestimmter Krankheitsüberträger, wie zum Bespiel Zecken, verbessern und zu einer zunehmenden Ausdehnung des Verbreitungsgebiets und einer Verlängerung der Aktivitätsphase führen und somit das Risiko vektorübertragener Infektionskrankheiten erhöhen (Lyme Borreliose, Frühsommer-Meningoenzephalitis).Klimaændringer giver særligt gunstige vilkår for spredning af mange infektionssygdomme. Der forventes således en stigning i antallet af fødevarerelaterede infektioner. Ifølge RKI går vurderinger, der er baseret på videnskabelige undersøgelser og modelberegninger, ud fra, at en gennemsnitlig temperaturstigning på 1 °C resulterer i en stigning på 4-5 % i forekomsten af fødevarerelateret gastroenteritis.
På samme måde vil en temperaturstigning forbedre levevilkårene for visse sygdoms-smittespredere, såsom flåter og resultere i en stigende udvidelse af deres udbredelsesområde og en forlængelse af deres aktivitetsfase, hvilket øger risikoen for vektorbårne infektionssygdomme (borrelia, tidlig sommer-meningoencephalitis).
Stigning i allergier som følge af klimaændringer – sundhed og flora
Allergisk rhinokonjunktivitis (høfeber) er en af de mest almindelige sygdomme i barndommen og voksenalderen. På grund af klimaændringerne starter vegetationsfasen tidligere og varer længere. For allergikere forlænger dette sæsonen for høfeber. Desuden giver temperaturstigningen gunstige vilkår for spredning af invasive plantearter, som øger eksponeringen for allergener yderligere. Et velkendt eksempel på dette er ragweed (Ambrosia artemisiifolia), hvis pollen har et særligt stærkt allergifremkaldende potentiale. Desuden producerer ragweed endnu mere pollen som følge af den nuværende stigning i CO2 (WldO-rapport)
Aktiv klimabeskyttelse som chance
For at afbøde de sundhedsmæssige virkninger af klimaforandringer kræver det to grundlæggende strategier: På den ene side tilpasning (resiliens) i det omfang, det er muligt, og på den anden side aktiv klimabeskyttelse, der bremser den globale opvarmningsproces og kan stoppe den på lang sigt. Alle foranstaltninger og investeringer, der reducerer drivhusgasemissionerne, tjener til at beskytte vores miljø og bevare vores livsgrundlag.
Eine gute Klimaschutzpolitik müsse sich im „strategischen Dreieck“ aus einer funktionierenden Wirtschaft, effektiven Klimaschutz-Maßnahmen und gesellschaftlichem Zusammenhalt bewegen. Innerhalb dieser Konstellation müssten die entscheidenden Weichen hin auf dem Weg zu Klimaneutralität gestellt werden.
Bundespräsident Frank-Walter Steinmeier, 4. Juli 2021
Kilder
The 2020 report of the Lancet Countdown on health and climate change: responding to converging crises. Lancet. 2021 Jan 9;397(10269):129-170
Eis, D., Helm, D., Laußmann, D., Stark, K. (2010). Klimawandel und Gesundheit – Ein Sachstandsbericht. Forlag: Robert Koch-Institut, Berlin
Günster, C., 2021. Versorgungs-Report: Klima und Gesundheit. Berlin: Medizinisch Wissenschaftliche Verlagsgesellschaft. DOI: https://doi.org/10.32745/9783954666270