Virksomhedsledelse
Vores mål er at bygge videre på den medicinske og finansielle succes, vi har opnået. For at vi som en mellemstor familievirksomhed fra Iserlohn kan få success på internationalt plan, har vi prioriteret at styrke vores virksomhedsledelse. Med to administrerende direktører, der med stor erfaring og kompetence i fællesskab bestemmer vores langsigtede virksomhedskurs - og personligt bidrager til, at vores visioner realiseres.
Dr. med. Katja Pütter-Ammer
Dr. med. Katja Pütter-Ammer har siden 2001 været administrerende direktør og aktionær i MEDICE.
Dr. med. Katja Pütter-Ammer har siden sin fars død, dr. Sigurd Pütter, i juni 2021 været hovedaktionær i virksomheden og sammen med sin ægtemand dr. med. dr. oec. Richard Ammer, administrerende direktør.
Siden 2001 har de to ledet familievirksomheden i tredje generation. I dag er MEDICE-koncernen med mere end 1.000 medarbejdere og en årlig omsætning på over 300 millioner euro på omkring 50 markeder verden over en af de mest succesfulde, ejerledede familievirksomheder i den tyske medicinalindustri.
Dr. Katja Pütter-Ammer blev født i 1967 i Iserlohn. Hun er læge, og har desuden en Master of Science i farmaceutisk medicin fra universitetet Witten-Herdecke.
Efter studiet arbejdede hun som læge på universitetsklinikken i München, og tog derefter på et forskningsophold ved Tufts universitet i Boston, hvor hun også opnåede et „Certificate of Studies in Business and Administration“ fra Harvard universitet.
For at forberede sig på overtagelsen af familievirksomheden blev dr. Pütter-Ammer ansat hos GlaxoSmithKline i 1998, hvor hun fik yderligere ekspertise inden for klinisk forskning og produktstyring.
Siden 2010 har dr. Katja Pütter-Ammer været medlem af arbejdsgruppen „Marke im Pharmamarkt“ (varemærker på lægemiddel-markedet) hos det tyske varemærkeforbund, hvor hun også har arbejdet i flere år i direktionen.
Dr. Pütter-Ammer har desuden arbejdet i flere år som adjunkt på universitetet St. Gallen.
Dr. med. Dr. oec. Richard Ammer
Dr. med. dr. oec. Richard Ammer er sammen med sin hustru dr. Katja Pütter-Ammer aktionær i virksomheden og formand for direktionen.
Richard Ammer, der er født i München i 1970, er læge og virksomhedsøkonom, og har siden 2003 været ansvarlig for udvikling af nye forretningsområder inden for forskning & udvikling, produktion og international markedsføring.
Allerede i gymnasietiden tog han som elevrepræsentant - med interesse for kvalitativ vækst - initiativ til et bæredygtigt affaldssorteringskoncept for husholdningsaffaldet i München.
Efter sit medicinstudium i München (TU, 1990-95), Bejing (1992) og Boston (HMS, 1995/96) med stipendier bl.a. fra Hanns-Seidl-Stiftung, DAAD, og en klinisk og videnskabelig uddannelse på Harvard Medical School, Massachusetts General Hospital (1996-2000) med stipendium fra DFG, fortsatte han sin videreuddannelse som speciallæge i intern medicin på ”Das Deutsche Herzzentrum” i München (2000-2001) og universitetshospitalet i Münster (siden 2001).
For sit forskningsarbejde om emnet atrieflimren, som han også afsluttede sin ph.d.-grad med, blev han tildelt Young Investigator Award i Basic Science 2001 (Stockholm) af det europæiske selskab for kardiologi (ESC). Han var koordinator/administrerende direktør for BMBF’s kompetencecentrum for atrieflimren (Münster Universitetshospital) i 2002-05 og har arbejdet inden for intern medicin i patientbehandling og akademisk undervisning på Münster universitetshospital i 20 år, og også i dag på deltid (dialyse, opfølgning af nyretransplantationer, anæmi-styring).
Studiet i erhvervsøkonomi absolverede han parallelt med sit medicinstudium på universitetet i St. Gallen (med interesse i klinik-management) og på Harvard Extension School og endelig på universitetet St. Gallen, hvor han promoverede og fik sin ph.d. I 20 år har han været adjunkt på universitetet St. Galle, ledsager studerende i bachelor- og master-graden samt for ph.d.-studerende, primært inden for temaet Life Science.
I 2003 blev dr. Richard Ammer medlem af direktionen hos MEDICE for sammen med sin hustru at fortsætte familietraditionen, men også for at kunne reagere proaktivt på sundhedsreformen fra 2004 (GMG) med dens udfordringer, især for mellemstore medicinalvirksomheder.
Siden 2008 har han været næstformand for bestyrelsen i det tyske medicinalindustris forbund, BPI e.V., hvor han arbejder for at sammenslutte de enkelte forbund og give forskning og produktion i Tyskland og Europa en højere status.
Eric Neyret
Eric Neyret har været direktør hos MEDICE inden for områderne økonomi, controlling og administration siden 2012. Desuden er hr. Neyret direktør for susainable4U GmbH.
Eric Neyret blev født i 1964 i Lyon (Frankrig), hvor han også studerede politik med fokus på erhvervsøkonomi.
Efter sin uddannelse arbejdede han i mange år i internationale medicinalvirksomheder, herunder i forskellige ledende stillinger i Sanofi Pasteur MSD-koncernen, Tyskland og Frankrig.
Hans hovedansvarsområder var at oprette nationale organisationer med henblik på at internationalisere virksomhederne, udvikle nødvendige strukturer til virksomhedsvækst, og varetage kommercielle projekter også i international sammenhæng.
Senest var han som Vice President Finance & Services – CFO Europe, ansvarlig for controlling, økonomi, IT og indkøb hos Sanofi Pasteur MSD, Lyon, Frankrig.
Den internationale ekspansion og hurtige vækst hos MEDICE i de senere år gjorde det nødvendigt at opbygge en ny national og international struktur, som det lykkedes for Eric Neyret med sin mangeårige erfaring at implementere hos MEDICE .
Dr. Uwe Baumann
Dr. Uwe Baumann har siden 1.7.2021 været direktør hos MEDICE og har ansvaret for området OTC. Siden 1.8.2021 har han desuden været direktør for virksomheden Schaper & Brümmer, som hører til MEDICE-koncernen.
Han er født i Essen i 1959. På Wilhelms-universitetet i Westphalen har han promoveret i mikrobiologi. Fra 1985 til 1995 var han som medlem af De Grønne aktiv kommunalpolitiker i Münster, bl.a. i 5 år som gruppeformand for byrådet. Efter at have beskæftiget sig med forskning på universitetet skiftede han over til medicinalindustrien i 1993 og havde ledende stillinger hos Hoffman-La Roche, Novartis og Bionorica.
Samtidig underviste han i markedsføring og strategi på den ”Duale Hochschule” i Lörrach.
Han er medlem af bestyrelsen i Scalyst AG, Bengau og Marpinion GmbH, Oberhaching.